En SolarVenti er en bæredygtig ventilationsløsning der skaber et naturligt sundt indeklima. Solens stråler og et patenteret system sikrer at frisk udeluft blæses ind i bygningen og fungerer som en tør svamp, der suger fugten til sig og blæser den ud igen – som et naturligt åndedræt. Alt fra skoler til sommerhuse og fra kældre til lagerhaller nyder godt af det indeklima en SolarVenti skaber. Og det sker i alle klimazoner fra Grønland til New Zealand.
Mange års forskning og test har givet os en omfattende indsigt i og forståelse af, hvordan man skaber et naturligt sundt indeklima gennem soldrevet ventilation.
Kort fortalt handler det om luftfugtighed. Det er luftens evne til at indeholde vand (vanddamp) ved forskellige temperaturer. Jo højere lufttemperatur, jo mere vand kan den rumme – faktisk er tommelfingerreglen at for hver gang man øger temperaturen med ca. 11°C fordobles luftens evne til at optage vand.
En central faktor ved SolarVentiens affugtning er solens indstråling. Ved ventilation og affugtning af f.eks. Tiny Houses og sommerhuse udnyttes kraften i solens varierende indstråling til at opbygge en slags ”tørhedslager” i vægge, gulve, lofter osv. der kan opsuge den fugt der opstår når temperaturen stiger og falder f.eks. når solen ikke skinner. Herved sikres en naturlig vekselvirkning mellem affugtning og fugt – en slags naturligt åndedræt – og den balance opretholdes året rundt. I denne type bygninger betyder det at SolarVentien kan nøjes med at lade solen styre affugtningen via en solcelle.
Har du spørgsmål hjælper vi gerne med at finde den rette løsning til dit behov.
I fugtfølsomme miljøer som f.eks. uopvarmede kældre eller i haller kan styringen dog ikke overlades til en solcelle. Derfor har SolarVenti udviklet en intelligent styring der konstant måler og afstemmer de relevante fugtniveauer inde og ude. På den måde sikres en naturlig vekselvirkning mellem affugtning og fugt og den balance kan opretholdes året rundt. Samtidig sørger et balanceret forhold mellem den indblæste og udsugede luft for, at der ikke opstår under- eller overtryk der kan skabe fugt- eller radonproblemer. Endelig sikrer hastigheden på luft-flowet at der ikke opstår kondens.
Alt i alt er det altså måden en SolarVenti udnytter solens indstråling, de fysiske principper og værdier i forhold til luftfugtighed samt ventilationens lufthastighed, der er afgørende for at få luften til at fungere som en affugtende tør svamp året rundt – selv under meget vanskelige vilkår, som dem der eksempelvis eksisterer i fugtfølsomme miljøer.
Det er med denne viden, vi har skabt vores bæredygtige ventilationsløsninger som vi kalder SolarVenti og som bl.a. præsterer disse tre ting på samme tid.
- Den skaber et naturligt sundt indeklima.
- Den reducerer energiforbruget i en bygning.
- Den reducerer CO2 aftrykket.
Hvad kaldte man soldrevet ventilation før? Faktisk brugte vi i SolarVenti navnene blandt andre luftsolfanger og solcelle ventilator. Du kan læse mere om hvordan soldrevet ventilation fik sit navn i SolarVenti herunder.