SolarVenti er en familieejet virksomhed, der siden 1981 har holdt til i Thorsø, Danmark. Her udvikler, tester, og fremstiller vi soldrevet ventilation til hele verden – dette er også kaldet solventilation.
Vi interesserer os for den luft vi indånder, og vi ved hvor vigtig den er for sundhed, indlæring, produktivitet og livskvalitet. Derfor er det vores ambition at skabe et naturligt sundt indeklima med soldrevet ventilation. Så gør vi nemlig samtidig noget godt for miljøet og vores fælles fremtid.
Gennem årene har vi opbygget en unik viden og erfaring med effektiv solventilation, og samarbejder derfor med universiteter, læreanstalter og eksperter i både ind- og udland. Ved hjælp af test, forskning og uendelige mængder af solens stråler, har vi forstået hvordan man bedst udnytter de fysiske love sammen med intelligent styring, til at skabe et sundt indeklima. Vi har skabt bæredygtige løsninger til alt fra skoler til sommerhuse og fra kældre til lagerhaller.
I mere end 30 år har vi haft fokus på at udvikle og fremstille effektiv solventilation, der både sikrer et godt indeklima og skaber plus på den økonomiske og miljømæssige bundlinje. Det er vi lykkedes med, og det vidner tilfredse kunder i alle klimazoner fra Grønland til New Zealand om.
Vi kalder vores ventilation for SolarVenti.